Kategorier

Spegesild med tilbehør

2 fede spegesild
Filetér den rensede og udvandede sild. Servér spegesilden i følgende marinader med tilhørende pynt.

Marinade:
1½ dl esdragoneddike
2 spsk. sukker
½ dl tomatpure
4 nelliker
4 peberkorn
4 laurbærblade
1 hakket syltet agurk
1 hakket løg
Silden lægges i marinaden ca. et døgn. Ved anretning kan sildene serveres i marinaden pyntet med løg.

Sildene kan tages op og anrettes med en af følgende forslag:

Sur fløde med hakket purløg, dild eller løg.
Tomatbåde, rå agurkskiver og strimler af salatblade hældt over med tomatpuré.
Flødeskum smagt til med sennep, eddike og fint klippet dild.
Mayo smagt til med sennep og pyntet med kapers og hakkede rødbeder.
Mayo smagt til, og porreskiver eller løgskiver.
Mayo smagt til med karry eller tomatpure.
Variant til marinade forslaget:

3 spsk. olie, 1 spsk eddike, 1 tsk. sennep, 1 kn.sp. peber.
Pisk 2 spsk. olie, 4 spsk. eddike, 1 spsk. tomatpuré, salt, peber og ½ hakket løg sammen. Pynt med hakket løg.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.