Fisk, hovedret, forret, sandwich 6 personer
8 dl fiskebouillon
12 blade husblas
1 dåse grønne aspargessnitter
350 g pillede rejer
1 citron
Dild
Olie
Dressing:
150 g mayonnaise
Lidt fløde
Citronsaft
Salt
Peber
Læg husblassen i koldt vand i 5 minutter. Hæld væden fra de grønne asparges (den siede væde kan evt. bruges i lagen). Optø rejerne, hvis der bruges frosne. Varm et par dl. af fiskebouillonen og smelt den udblødte husblas direkte heri. Bland resten af de 8 dl. bouillon i. Pensel en randform med olie. Kom lidt af lagen i, så bunden lige er dækket. Sæt formen i køleskabet, så stivner lagen hurtigt. Læg så skiftevis lidt rejer, asparges, halve citronskiver og didlkviste på den stivnede lage. Dæk med fiskebouillon. Lad også den stivne. Kom resten af fyldet i og hæld lagen ved. Læg folie over og sæt formen i køleskabet til næste dag. Dyp formen ganske kort i koghedt vand. Vend den over på serveringsfadet. Rør dressingen sammen og kom den i en skål, som serveres til sammen med ristet brød, flütes eller andet hvedebrød.
Kilde: Kim Lykkegaard 16-04-1997