4 personer
Denne forret er fra 1928.
4 skiver franskbrød
3 porrer
1 skive skinke, lidt tykt skåret
tomatstrimler
revet Mozarellaost
Porrerne, ikke for tykke, skylles og toppen skæres af. Skær det hvide af porrerne ud i 3 cm lange stykker, som sættes over at koge i vand med salt. De må kun koges, så de er møre, men heller ikke mere. Hæld vandet fra og kom en klat smør i gryden og lad dem sautere nogle minutter. Skær skorpen af brødskiverne og rist dem på panden i smør til de er sprøde. Skinken skæres i tern. Læg 4 porrer på hvert stykke brød, fordel skinken på brødet og dæk over med revet Mozarelleost. Brødet sættes i en varm ovn ved 200 grader 5-6 minutter til osten er smeltet. Server brødet straks.