Kategorier

FYLDT SVINEKOTELET

Der anvendes : Til 1 person

1 tyk svinekotelet på 200 gram
1 fed hvidløg
1 spsk. olie
2 spsk. blandede hakkede krydderurter
1 skive kogt skinke (30 gram)
1 tsk. smør
½ trekant smelteost
1 spsk. fløde
1 spsk. hakket persille
salt og peber

Fremgangsmåde : Tilberedningstid : ca. 30 minutter

1 : Tør koteletten godt og skær en lomme i den med en spids, skarp kniv.

2 : Pil hvidløget, hak det fint og rør det sammen med olien og de blandede krydderurter. Vend koteletten i denne blanding og lad den stå og trække lidt.

3 : Imens skæres skinken i terninger og svitses let i smør. Smelteosten skæres i små flager og røres i skinken sammen med fløden, hvorefter det hele for lov at stå og snurre sammen for ganske svag varme. Rør persille og hvid peber i denne blanding.

4 : Fyld koteletten med skinke-oste-massen og luk åbningen med tandstikker eller kødpinde. Varm en pande godt og steg den fyldte kotelet på tør pande for middel varme, til den er brun og sprød. Den skal have 6-8 minutter på hver side, og den skal pensles adskillige gange med kryddermarinaden under stegningen. Når koteletten er færdigstegt, krydres den med salt og peber

Hertil passer : små pillekartofler og stegt tomat. Begge dele steges i den tiloversblevne kryddermarinade, og tomaten pensles under stegningen på samme måde som koteletten blev. Imens det foregår, holdes den færdige kotelet varm mellem to varme tallerkener.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.