4 personer
Tomatdressing:
2 dl kogende vand
10 soltørrede tomater
½ rødløg i store tern
½ dl koldt vand
1 tsk balsemico vineddike
½ tsk knuste, røde krydderbær i lage
¼ tsk salt
Salat:
200 g Fetina
ca. 125 g salat
1 rød peberfrugt i tynde ringe
1 salatløg i tynde ringe
20 sorte oliven
Tilbehør:
flutes
Tomatdressing: Hæld kogende vand over tomater og rødløg. Lad det trække i 2 minutter. Hæld vandet fra. Hak tomater og rødløg fint og kom det i en skål. Tilsæt de øvrige ingredienser og smag til. Stil dressing tildækket i køleskabet i mindst 30 minutter.
Salat: Skær Fetina i ca. ½ cm tynde skiver og bræk skiverne i mindre stykker. Anret salat, peberfrugt, løg og oliven lagvis med Fetina på et fad. Fordel dressigen over salaten.
