Kategorier

BRØNDKARSESUPPE

Der anvendes :

150 gram brøndkarse (ca. 2 bdt.)
10 gram smør
200 gram kartofler
3/4 liter bouillon
2 spsk. citronsaft
1 dl. creme fraiche
salt og peber
Fremgangsmåde : Arbejdstid, ca. 20 minutter + kogetid

1 : Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kog dem møre i bouillonen ca. 10 minutter.

2 : Nip brøndkarsebladene fra stilkene og skyl dem, hvis det er nødvendigt. Gem nogle brøndkarseblade til pynt. Smelt smørret i en gryde og kom brøndkarsen i. Rør og vend, til brøndkarsen er faldet sammen. Det varer ca. 30 sekunder.

3 : Kom de kogte kartofler med bouillon og brøndkarse i en blender og blend suppen ad et par gange. Hæld den tilbage i gryden og varm forsigtigt op. Smag til med salt, peber og citronsaft.

4 : Kom creme fraiche i og rør godt. Suppen må ikke koge igen. Hæld suppen i en forvarmet terrin eller skål og pynt med brøndkarseblade.

Tips : Server flute til. Brug ikke mere brøndkarse end angivet, idet suppen så kan få en let bitter smag. Kan fryses. Holdbarhed, ca. 3 mdr.

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>