1 l vand
3 tsk salt
Peber
3 tsk revet løg
1 1/2 dl hvedemel
2 æg
375 g hakket kalvekød
375 g hakket svinekød
4 1/2 dl skummetmælk
Sauce:
1 1/2 løg
1 1/2 syrligt æble
30 g smør
2-3 tsk karry
4 1/2 spsk mel
7-8 dl vand fra kødbollerne
Salt og peber
Kødboller:
Bland kød, mel og krydderier sammen i en skål. Rør væsken i lidt efter lidt. Tilsæt løg og æg og rør godt. Farsen skal være så fast, at den kan formes til boller. Bring saltvandet i kog i en bred gryde. Tag gryden af varmen. Dyp en dessertske i det kogende vand og form boller med skeen.
Læg dem i det kogende vand. Kog kun 1 lag boller ad gangen. Kog bollerne ved svag varme ca. 5 minutter, til de føles faste. Tag dem op med en hulske og læg dem i en sigte. Kog resten af bollerne.
Sauce:
Pil og hak løgene. Skræl og riv æblet groft. Smelt fedtstoffet i en gryde og tilsæt karry, løg og æble. Damp det, til løgene er klare. Drys melet i under omrøring og tilsæt vandet fra bollerne, lidt efter lidt. Kog saucen igennem ca 10 minutter. Smag den til med krydderier. Tilsæt kødbollerne.