Kategorier

Ananasfromage

6 blade husblas
3 spsk citronsaft
3 spsk pasteuriserede æggeblommer
korn af ½ stang vanille
50 g flormelis
320 g afdryppede ananasterninger fra dåse
1 dl pasteuriserede æggehvider
¼ L piskefløde

flødeskum
hk. chokolade
frisk mynte

Udblød husblassen ca. 10 min i koldt vand. Knug den og smelt den i det vand der følger med over vandbad eller i mikroovn.
Rør citronsaft i husblassen.
Pisk æggeblommer, flormelis og vanillekorn skummende. Rør ananasterninger i æggemassen. Rør lidt at æggemassen i husblassen. Rør husblassen i æggemassen.
Pisk æggehvider og piskefløde stive hver for sig. Når æggemassen er tyktflydende, vendes flødeskum og hvider i. Kom fromagen i serveringsskålen og stil den i køleskabet 3-4 timer. Pynt med flødeskum, chokolade og mynte inden servering.

TIP: Hvis man hellere vil lave desserten af friske ananas, er det nødvendigt at koge de rå ananasterninger i vand tilsat sukker og lidt citronsaft først. Rå ananas indeholder nemlig et enzym, der nedbryder husblas. Dette enzym ødelægges efter nogle minutters kogning.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.