4 personer
750 g kalvebov uden ben eller ca. 900 g med ben
10 g smør eller margarine
1 spsk olie
1 tsk salt
lidt peber
4 dl vand
2 kviste timian eller 1 tsk tørret
2 kviste persille
2 laurbærblade
3 løg (ca. 300 g)
2 persillerødder (ca. 250 g)
2 små rødbeder (ca. 150 g)
2-3 tsk. majsstivelse
Tilbehør:
kartofler
Brun kødet let i smør eller margarine og olie i en stor stegegryde. Drys salt og peber på.
Hæld vandet ved, og læg krydderurter i gryden. Læg låg på gryden, og lad kødet simre ved svag varme, til det er mørt, ca. 1½ time.
Pil løgene, og skræl rodfrugterne. Skær løg og rødbeder i både, gulerødder og persillerødder i stave.
Læg alle grøntsagerne ned til kødet i gryden, og kog dem møre i skyen under låg, ca. 15 min. Tilsæt mere vand, hvis retten ser lidt tør ud.
Hæld skyen fra, og si den. Jævn skyen med majsstivelse udrørt i vand, og kog sovsen igennem. Smag til med salt og peber.
Skær kødet i skiver, og læg det på et fad sammen med grøntsagerne. Servér sovsen ved siden af.
Kilde: Levnedsmiddelstyrelsen: “Let Sovsen, Jensen!”, 1995 – Madskribenterne Marianne Kastberg og Karen Hare