Kategorier

Stegte snepper

2-4 snepper
salt
hvid peber
4 tynde spækskiver
2 spsk dulle
1 dl piskefløde
1 dl bouillon
2-3 spsk cognac

Klip halsskindet op og fjern kroen. Skær et lille hul på indersiden af det ene lår, og fjern mave og tarme, resten af indmaden skal blive i fuglene. Klip eller hug kløerne af. Flå hovedet og tag øjnene ud med en spids kniv. Gnid fuglene ind med krydderierne. Sæt fuglene op, ved at trække lårene op mod brystet og stikke det lange, tynde næb igennem begge lår og underkrop.
Ombind fuglene med tynde spækskiver.
Brun dullen i en gryde og læg fuglene i. Brun dem godt på alle sider. Hæld piskefløden og bouillon i og steg fuglene ved svag varme i ca. 15-20 min. Dryp dem under stegningen og spæd med mere væske, hvis det bliver nødvendigt.
Tag fuglene op. Tag forsigtigt indmaden ud og hak den fint.
Skum og si skyen. Spæd den evt. med mere bouillon, tilsæt indmaden og smag til med cognac. Flæk fuglene.
Servér med grøn salat.

Minder om denne opskrift:

1 comment to Stegte snepper

  • Torsten Osted

    Hvad er Dulle? Jeg kan regne ud at det er en form for smørelse der kan steges i… Men “dulle” Det udtryk har jeg aldrig i mit liv hørt.