Kategorier

Saltsild med dildkartofler og creme fraiche

Hovedretter, Fisk – Personer: 4

6 sild, hele, til saltning
groft havsalt
1 spsk sukker
2 laurbærblade
lidt allehånde
lidt nelliker, hele
1 tsk muskatblommebrud

Tilbehør:
nye, kogte kartofler
dildkviste til kogning
friskklippet dild
creme fraiche
løgringe

NOTE: Sildene startes ca. 4 døgn før de skal bruges. De 4 hele sild klargøres til nedsaltning således: Kun hovederne skæres af. Sildene anbringes i en krukke eller dyb skål med bugen opad, der drysses med groft havsalt mellem sildene, så meget at sildene dækkes. Blander man 1 spsk sukker i saltet, går silden hurtigere i lage. Derefter tilsættes laurbærblade, allehånde og nelliker, samt muskatblommebrud. Stil silden koldt. Når saltsilden skal spises, flækkes silden og skindet rykkes nemt af. Udvanding i vand eller mælk kan være nødvendigt, 4 til 8 timer, alt efter smag. Serveres med nye kartofler, kogt med dildkviste, og ved anretningen pyntes med rigeligt friskklippet dild, creme fraiche samt løgringe.

Tips: Muskatblommebrud er stumper af den hinde, der renses af muskatnødder. Kan købes i specialforretninger, f.eks. Specialkøbmanden i Cityarkaden i København.

Kilde: Stine Hansen, 23 Aug 93

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.