Skaldyr, Rejer, Salater – Personer: 4
125 g rensede champignoner
1 dåse aspargessnitter (ca. 225 g)
1 dåse muslinger (ca. 250 g)
1 pk dybfrosne ærter (250 g)
1 salathovede
200 g kogte, pillede rejer
½ agurk i tynde skiver
Dressing:
1½ spsk vineddike
5 spsk olie
1 fed hvidløg (knust)
1 spsk fransk sennep
salt
peber
chilisauce
Pynt:
dild
citronskiver
Rens champignonerne og skær dem i skiver. Hæld aspargessnitterne i en hulsigte og lad dem dryppe af; det samme med muslingerne. Optø ærterne, finsnit salaten. Bland alle ingredienserne forsigtigt sammen i salatskålen og stil den køligt til serveringen. Ryst dressingen sammen. Det gør man nemmest i en jævningeryster. Hvis man ikke har en hvidløgspresser, hakkes løget meget fint. Lige inden servering hældes dressingen over, og der pyntes med friske dildkviste og citronskiver. Kan serveres med: Ristet brød med smør. Lune flütes.
Tilberedningstid: ca. 30 min.
Kilde: Andre Dewald, 14 Aug 93
