Kategorier

Pasta grundopskrifter

Grundopskrifter, Pasta 4 personer

Almindelig pasta:
300 g mel
3 store friske æg
1 nip salt

Grøn pasta:
350 g mel
3 æg
80 g dampet spinat
Salt

Violet pasta:
400 g mel
2 æg
6 spsk rødbedesaft
Salt

Rød eller lysrød pasta:
400 g mel
3 æg
2 spsk tomatpuré
Salt

Brun pasta:
380 g mel
4 æg
2 spsk bitter chokoladepulver
Salt

Sort pasta:
400 g mel
2 mellemstore æg
1 dl fortyndet blæksprutteblæk

Når man først engang har lavet og smagt sin egen hjemmelavet pasta, så er der ikke nogle af de færdige produkter, der kan komme op på siden af ens egen pasta. Der er ikke engang fordi det er særligt svært at lave, dog vil jeg gerne anbefale at man bruger mel af typen Durum hvede, i stedet for den almindelige hvedemel. Dette skyldes udelukkende, at jeg syntes det er nemmere at arbejde med.

Vigtigt: Når man vil lave sin egen pasta er, at huske på at der ikke er nogle smutveje. Dejen bliver nu engang nemmere at at bruge, når man æter den i hånden. Hvis man bruger en maskine f.eks. håndmikser eller foodprocessor, så bliver dejen for hård, og sværre at rulle ud.

Fremgangsmåden er følgende: Hæld melet ud i en vulkan formet bunke, gerne på et marmor bord, slå æggene ud i midten og tilsæt saltet. Rør æggene ind i melet, først med en gaffel, derefter med hænderne, til det bliver en grov dej. Tilsæt mere mel, hvis dejen er for fugtig.

Her kan man så benytte sig af en pasta maskine, men man skal ikke fortvivle, hvis man ikke er i besidelse af sådan en. Drys i stedet hænderne og bordet med lidt mel, og ælt dejen med håndroden på følgende måde: skub dejen væk og fold den tilbage imod dig selv, med en hånd ad gangen. Efter en 10-15 minutter og lidt mel senere, skulle dejen gerne være glat og smidig.

Lad herefter dejen hvile i en 15-30 minutter inden du ruller den ud. Drys igen bordet og rullen med lidt mel, og begynd at rulle dejen forsigtigt ud, mens du hele tiden ruller væk fra dig selv, og drejer dejen således at den bliver cirkelformet. På nuværende tidpunkt ville du sikker gerne have haft et større bord.

Hvis man vil lave retter som f.eks ravioli eller cappelletti, skal dejen være ca. 2 mm tyk, mens den til lasagne og cannelloni skal være ca. 4 mm. Hvis man vil lave fyldt pasta som ravioli, må dejen ikke bilve tør, men man skal med det samme begynde at komme fyldet i dejen.

Hvis man derimod blot vil lave lasagneplader eller strimler (tagliatelle eller pappardelle), ligger man et rent viskestykke hen over, og lader pastaen tørre i ca. ½ time. Herefter ruller man pastaen løst til en rulle, der herefter kan skæres i strimler af den ønskede bredde.

Ret forsigtigt dejrullerne ud, og lad dem tørre yderligere i en ca. 10 minutter, inden de koges.

Så til lidt om kogning af pasta. Der findes faktisk flere forskellige måde at koge pasta på, men fortvivl ikke, da det basalt drejer sig om det samme, forskellene er blot hvorvidt man bruger salt,olie eller ej.

Kog pastaen i en stor gryde, med masser af vand. Den generelle regel er: 1 l vand og 1 tsk. salt til 100 gr. pasta. Når man har smidt pastaen ned i det kogende vand, skal man hurtigt lige røre rundt, for at pastaen ikke skal klistre sammen. Det er således kun til lasagneplader, som der ligges enkeltvis i ad gangen, at man bruger et par dråber olie.

Kogetiden varierer efter typen af pasta man laver, pga. tykkelse og evt. fyld, men som regel behøver hjemmelavet nudler og bånd kun en 3-5 minutter.

Som før skrevet så rør gerne i pastaen mens den koger. Når du mener at pastaen er færdig, så prøvebid lige pastaen. Den skal være al dente hvilket er et udtryk for ’til tanden’. Det betyder i sin enkelthed, at pastaen skal gøre lidt modstand mod tænderne, når man bider i den.

Lige før pastaen når dette stadie, tages gryden af varmen, og et glas koldt vand tilsættes. Efter et par sekunder hældes pastaen i en sigte eller dørslag, og kommer straks tilbage i gryden eller en varm skål, blandes med lidt sauce og evt. lidt revet Parmasan ost.

Hvad for så hvidt angår de farvede pastaer, så er selve fremstillings måden den samme som for almindelig pasta. Blot er her tale om at give pastaen farve for et syns skyld, og i mindre omfang en smule smag.

Som man kan se er der ændret i grundopsriften for at gøre plads til farven.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.