Hovedret, svinekød, rester 4 personer
1 skinkeculotte på ca. 800 g
1/4 tsk tørret merian
1/4 tsk tørret timian
Peber
½ tsk salt
1½ dl vand
Sauce:
1 tsk majsstivelse
½ dl cultura
1 dl fløde 13%
Tilbehør:
Kartofler, dampede sukkerærter og grøn salat.
Skinkeculotten gnides med merian, timian og peber. Kødet brunes i en gryde først med fedtsiden nedad. Vendes og brunes på de andre sider. Drysses med salt. Vand hældes ved. Snurrer under låg 30-35 min. Kødet tages op og pakkes i alufolie, mens saucen laves. Skyen sies. Majsstivelse udrøres i cultura og fløde og skyen jævnes hermed. Koges igennem et par minutter.
Bemærk: Retten er til 4 personer i to dage.
Skinkeculotten serveres varm den første dag og strimlet i f.eks. en bulgursalat den næste dag.
Tilberedningstid: 1 time heraf arbejdstid: 20 min
Energi pr. person med tilbehør: 3370 kilojoule (806 kcal)
Energifordeling: Protein 29% – 57 g kulhydrat 51% – 102 g fedt 20% ~ 17 g