Til 6 personer
250 g svesker uden sten
50-75 g smuttede mandler
6 æg
150 g sukker
korn af ½-1 vanillestang
4 dl sødmælk eller fløde 13%
flødeskum
Bland sveskerne med mandlerne i et smurt, ovnfast fad. Pisk æg og sukker tykt med vanillekorn, tilsæt mælk eller fløde, hæld æggemassen over fyldet i fadet og bag desserten i ovnen ved 225° C, ca. 30 min. til den er lysebrun og æggemassen er stivnet.
Serveres lun med koldt flødeskum.