Kategorier

Kalkunsauté á la Dijon med frisk pasta

800 g kalkunbryst
1 gul peberfrugt
100 g sukkerærter
200 g gulerødder
2 rødløg
1 fed hvidløg
3 dl piskefløde
1 dl hvidvin
3 spsk Dijonsennep
600 g spinatpasta
1 dl olivenolie

Kalkunbrystet skæres i strimler a 1×4 cm.
Peberfrugt, gulerødder og rødløg skæres i ensartede strimler.
Hvidløget hakkes og sukkerærterne bælges.
Kalkunkødet brunes i olivenolie på sauterpande, grønsagerne kommes på og sauteres med i et par minutter.
Det hele krydres med salt og peber.
Hvidvin hældes på og koger lidt ind.
Piskefløde hældes på og koges ind til ingredienserne er færdige og saucen har fået en passende konsistens.
Retten monteres med dijonsennep og smages til.
Den friske pasta kommer i rigeligt letsaltet kogende vand og koger ca. 3 minutter.
Pastaen hældes i en sigte og overhældes med olivenolie.
Sauté og pasta anrettes i skåle og pyntes med grønt.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.