Kategorier

Frugtkage

Her er brugt syltede kirsebær og valnødder som fyld, men man kan også bruge henkogte fersken- eller abrikosstykker, ligesom frosne, næsten optøede jordbær eller hindbær er egnet fyld.

200 g smør
200 g sukker
3 æg
2 tsk vanillesukker
3 tsk bagepulver
250 g mel
½ dl fløde
325 g afdryppede, syltede kirsebær
50 g grofthakkede valnøddekerner

Rør blødt smør godt sammen med sukker og rør æggene i et ad gangen. Rør vanillesukker i. Bland bagepulver i melet og rør det i skiftevis med fløden. Kom dejen i en velsmurt springform, 24 cm i diameter. Fordel de godt afdryppede kirsebær herpå sammen med grofthakkede valnødder. Bag kagen ved 170 grader i ca. 45 minutter. Prøv med en strikkepind, hænger der ingen dej ved, er kagen færdigbagt.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.