Kategorier

Chokolademarquise – letfrossen

6 personer

18 biskuitfingre
1½ dl sherry eller portvin
200 g mørk bitter chokolade med højt kakaoindhold
100 g smør
3 æg
2 spsk sukker
1 hel smuttet mandel
Creme Chantilly
¼ liter piskefløde
2 spsk sukker
kornene af en ½ stang
vanille

Læg biskuitfingrene på et fad og hæld sherryen over. Lad dem trække ca. 10. min. Læg et stykke plastfilm eller bagepapir i en rund form på ca. 1 liter. Anbring biskuitfingrene langs bunden og formens sider og skær dem til, så de passer i højden. Bræk schokoladen i mindre stykker og smelt dem i en skål over vandbad. Afkøl chokoladen lidt. Smelt smørret i en gryde. Del æggene. Pisk blommerne godt med sukkeret. Rør chokoladen og det smeltede smør i æggene. Pisk hviderne stive og vend dem i. Fordel schokoladeblandingen i formen, stik en hel, smuttet mandel ned og glat kanten til. Sæt den i fryseren mindst i 3 timer. Tag forsigtigt ved hjælp af bagepapiret desserten ud af formen og anret den på et fad. Pynt med creme chantilly og høvlet schokolade. I mikrobølgeovn kan chokoladen smeltes sammen med smørret. Beregn ca. 2×1 ½ min. ved højeste effekt.

Creme Chantilly: Pisk fløden stiv i en skål, jo større skål jo mere volumen. Pisk sukker og vanillekorn i og stil cremen køligt, dog maksimum 1 time til serveringen. Man kan vælge et lidt syrligere tilbehør til marquisen og piske 2½ dl creme fraiche 38% i stedet for piskefløde.

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>