Kategorier

Berliner pfannkuchen

Bagværk, juleknas 1 portion

25 g gær
1 dl fløde eller Mælk
90 g smør
2 spsk sukker
1 æg
300 g mel
Evt. skal af reven citron

Gæren smuldres ned i fadet og udrøres med fløden eller mælken.

Smelt smørret lidt i en gryde ( det behøver ikke smelte helt ) og kom det i fadet sammen med det øvrige.

Hold lidt af melet tilbage og tilsæt det efterhånden som dejen kan tage det. Dejen må gerne være så lind som muligt, ælt den blank og smidig.

Lad dejen hvile i 10 min.

Ælt den godt igennem igen og rul den derefter ud i en aflang, firkantet plade på ca. 1 cm’s tykkelse.

Afmærk ringe med et glas eller kolonneform på det halve af dejen, læg 1 tsk. syltetøj eller gelé på midten af ringene og smør kanten med lidt æggehvide.

Fold den anden halvdel af dejen over og stik kagerne ud efter forhøjningerene. Klem kanten godt sammen, ellers vil syltetøjet trænge ud under kogningen.

Stil kagerne på plade drysset med ganske lidt mel og lad dem hæve godt på et lunt sted.

Koges som klejner i fedt olie eller palmin til de har en pæn brun farve, men fedtstoffet må ikke være for varmt og kog ikke for mange af gangen. Sørg for at bollerne bliver gennembagte.

Lad dem dryppe af på fedtsugende papir et øjeblik og rul så straks bollerne i sukker.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.