Bagværk, kage 15 stk
25 g gær
1½ dl lunken vand
1 spsk sukker
50 g margarine
1 æg
1 æggeblomme
250 g mel
Fyld og pynt:
Tykt hindbær marmelade
1 æggehvide
Sukker til rulning
Gæren udrøres med lunken vand, margarine, sukker, æg og mel tilsættes, dejen arbejdes igennem med hænderne. Sættes til hævning til dobbelt størrelse, æltes let igennem.
Rulles ud med lidt mel på bordet med en kagerulle. Udstikkes med et ølglas, til runde kager, disse pensles med æggehvide i kanten, og på den ene lægges en klat syltetøj. Den anden lægges over og trykkes godt sammen i kanten.
Sæt bollerne til hævning på et stykke bagepapir til de igen er dobbelt så store. Koges lysebrune i friturefedt, der skal være så varm at det syder omkring en tændstik inden kogningen begyndes.
Tages op med en hulske på fedtsugende papir, og rulles i sukker straks derefter.
Du bruger da bare ikke lunket vand direkte fra hanen,………. Det kan jo være fyldt med bakterier og en masse tungmetaller, det er noget man bare ikke gør…..
Zascha
Hej Zascha
Tak for hintet, den er nu opdateret til nutid.
Hej kan man fryse den inden kogning???
hilsen kiwi