Kategorier

ANDALUSISK GAZPAPACHO

Der anvendes : Til 6 personer.
2 skiver skorpefrit hvidt brød (50 gram )
4-5 store velmodne tomater
2 små grønne peberfrugter
½ salatagurk
½ løg
2 fed hvidløg
70 ml. god olivenolie
¼ knust kommen.
5 spsk. vineddike eller citronsaft
½ liter koldt vand
 
Fremgangsmåde :
1 : Hæld koldt vand over brødet til det dækker. Skold og flå tomaterne, og befri dem for kerner. Skær tomatkødet i mindre stykker og kom tomatkødet i en blender, sammen med peberfrugter, som

er befriet for kerner, agurk, hvidløg og løg.

2 : Blend grønsagerne til pure – det kan evt. være nødvendigt at blende over 2 gange. Kom grønsagspuren i en terrin eller bowle.

3 : Pres vandet af brødet og blend det. Tilsæt olien mens blenderen kører, og kør til olien og brødet er en homogen masse. Tilsæt salt, kommen og vineddike – og blend kort.

4 : Bland brødmassen godt sammen med grønsagspuren. Tilsæt koldt vand til en passende konsistens. Suppen må ikke blive “pjasket”

Stil suppen koldt til den skal serveres.

Kommentar :
Tilbehør som serveres i små skåle kan være : Hakket løg, agurketerninger, skindfri hakket eller strimlet tomat, hakket peberfrugt eller hakket hårdkogt æg.

Grundsuppen kan stå klar i dagevis.

Gazpachoen kan også varmes op, og stivnes med husblas til krydre gele, som passer fint til fx. kold skinke eller andet koldtskivet.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.