Antal: 6-8 stk.
Denne tærte indgik altid i oldemors sønderjyske kaffebord.
Dej:
230 g mel
125 g sukker
125 g margarine
2 æggeblommer
½ tsk bagepulver
Fyld:
175 g flormelis
2 æggehvider
10 tvebakker
3 tsk mandelolie
tørrede abrikoser
Læg abrikoserne i blød i vand. Ælt dejen sammen og lad den hvile i 1 time. Pisk æggehviderne halvstive, sigt flormelis i, knus tvebakkerne og rør det i sammen med mandelolien. Rul dejen ud og belæd en tærteform med 2/3 af den. Læg abrikoserne i bunden og makronmassen ovenpå. Lav et gitter øverst af resten af dejen.
Bag ved 200° i 35 – 40 min.
Serveres lun med iskoldt flødeskum.
Kilde: Thyra Andresen, ca. 1930, Inger Andresen