Frokostret, Skaldyr, Rejer – Personer: 4
1 kg levende fjordrejer
1½ l kogende vand
1 spsk salt
Tilbehør:
1 lille salathoved
4 skive formbrød
evt. smør
citron i skiver
salt
peber
Se efter, at der er liv i de rejer, du køber. Bestil dem evt. dagen før hos din fiskehandler, så du er sikker på, at de er helt friske. Kom rejerne i det kogende vandtilsat 1 spsk. salt, kog hurtigt op, så rejerne tager farve, hæld dem derefter i et dørslag, og skyld med koldt vand. Drys og vend lidt salt i, og lad rejerne stå 10-15 min., inden de pilles. Serveres på salatblade og formbrød med citronskiver og friskkværnet peber.
Kilde: Andre Dewald, 14 Aug 93
