Kategorier

Sushi med rejer

Japansk, forretter 4 personer 20 stk rejer

2 dl jasminris
4½ dl vand
1 1/4 spsk hvidvinseddike
1½ tsk salt
1½ spsk sukker
2 spsk sake eller hvidvin
½ agurk
1 spsk salt
20 optøede skalrejer
2 spsk fint revet peberrod
2 spsk fiskesennep eller Dijonsennep
1 bundt purløg

Risene kommes i en sigte og skylles. Vandet bringes i kog. Risene tilsættes og koges for svag varme under låg 15 min. Tages af varmen. Eddike, salt, sukker og sake blandes i. Risene afkøles. Agurken skæres igennem på langs. Kernerne skrabes ud med en ske. Saltet drysses på, agurken trækker ½ time og skylles. Agurken skæres i tynde skiver. Hoved og skal pilles af rejerne. Halen skal blive siddende. Peberrod og sennep røres sammen. Risene formes til 20 ovale boller. Det er nemmest at gøre det med en spiseske, man dypper i koldt vand flere gange. Oven på risbollen kommes ca. ½ tsk peberrodspasta på. Der pyntes nu med agurk, rejer og purløg.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.