Der anvendes : Til 4 personer
4 små rødspættefilet’er, upaneret
4 små rødspættefilet’er, paneret
4 skiver franskbrød uden skorpe
150 gram rejer
ca. 125 gram kaviar
klippet grønt og salatblade
evt. 1 tomat i både
smør
Dressing af :
175 gram mayonnaise
2 spsk. tomatpure
estragoneddike
sennep
kryddervand af :
vand
eddike
salt og 4 peberkorn
laurbærblad
Fremgangsmåde :
De upaneret rødspættefilet’er dampes i kryddervand, eller lidt hvidvin i 5-6 minutter. Tages op og drypper af.
De paneret rødspættefilet’er steges i smør.
Den kogte fisk kan godt være kold, men den stegte skal helst være varm.
Anrettes ved at en stegt og en dampet rødspættefilet anbringes side om side på et stykke franskbrød, smurt med smør. Herover “kringles” dressingen. Pynt med rejer og til sidst lidt sort kaviar og lidt klippet grønt. Serveres på salatblade.