Kategorier

Rullepølse

2½ L vand
400 g groft salt
50 g mørk farin
5 hele nelliker
3 laurbærblade
5 hele allehånde.

1 flæskeslag
150 g finthk. chalotteløg
3-4 tsk knust allehånde
2 tsk peber
3 blade huslas

porreblade
evt. løvstikke
persille
2 laurbærblade
2 timiankviste
1-2 løg
4 nelliker
10 hele peberkorn

Kog alle ingredienser til saltlagen sammen, kog den 15 min. Lad den blive helt kold.
Afpuds slaget for overflødigt fedt. Læg det i saltlagen 2 døgn.
Tag slaget op og aftør det med køkkenrulle. Drys med løg og krydderier. Husblas lægges over. Rullepølsen tulles gast sammen. Sus med rullepølsetråd langs kanten (kan købes hos slagteren). Ombindes med samme tråd. Koges i usaltet vand med en stor suppevisk af porreblade evt. løvstikke, samt persille, 2 laurbærblade og 2 timiankviste. Desuden lægges 1-2 løg, hvori der er stukket 4 nelliker, i gryden, og der tilsættes også 10 hele peberkorn.
Rullepølsen koges 1½-2 timer til den er mør. Afkøler ca. ½ time i vandet. Lægges i pres til den er helt kold.
Tip: Den færdige rullepølse kan fryses. Del pølsen i passende stykker, pak dem i folie og læg stykkerne i plastposer. Optø stykkerne under pres, f.eks. en mursten ellers skiller pølsen.
Lammerullepølse laves på samme måde, men den krydres med hk. persille, hvidløg og lidt merian. Slaget skal saltes 1-1½ døgn afhængig af størrelse. Kogetid ca. 1 time.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.