Kategorier

Rikke Duelunds indiske fisk

4 personer

400 g torskefilet
2 tsk karry
1 hakket zittauerløg (ca. 75 g)
1 fed presset hvidløg
1 tsk frisk, revet ingefær
2 laurbærblade
25 g margarine
2 tsk maizena
2½ dl kokosmælk
2 spsk hakket, mild mangochutney
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

Svits karry, løg, hvidløg, ingefær og laurbærblade i margarine i en gryde i ca. 3 minutter. Rør maizena og kokosmælk sammen og rør det i gryden sammen med mangochutney. Kog saucen under omrøring i ca. 2 minutter. Smag til med salt og peber.

Fjern eventuelle ben fra fisken og skær den i mindre stykker (ca. 2×3 cm). Læg fiskestykkerne forsigtigt ned i saucen og kog retten færdig ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Fjern laurbærbladene. Smag til.

Servering: Retten serveres med Jasminris.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.