Kategorier

Nytårstorsk bagt i filodej

4 reelle stykker torsk à 100 g (helst fra ryggen)
100 g torsk, f.eks. fra bugen
1 dl piskefløde
1 æggehvide
salt
peber
½ tsk revet citronskal
filodej, 8 stk. à ca. 15×15 cm
smeltet smør

Bland citronskallen i fløden. Blend torskekød (de 100 g) med salt og peber. Blend derefter først æggehvide og dernæst fløde og citronskal hurtigt i. Pensl alle filostykker med smeltet smør og læg dem sammen to og to (taglagt), med smørsiderne nedad, på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel en fjerdedel af farsen på hver af de fire filoflader. Læg et stykke torsk oven på og krydr med salt og peber. Pak dejen omkring torsken og vend pakkerne om. Bag dem ca. 20 minutter ved 220 grader og server straks.

Servering: Server sammen med Citronsafran-smørsauce, Fennikel-jordskokke tian og Couscous med soltørret tomat, koriander og mynte.

Kilde: Meyers Køkken

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.