Kategorier

Lyssej spækket med hellefisk

4 personer

600 g filet af lyssej eller mørksej eller torsk
2 skiver hellefisk
1 fiskebouillonterning opløst i ½ liter vand
1 tsk gurkemeje

Sovs:
2½ dl væde fra dampningen
1 dl A38 eller syrnet fløde 9%
1 spsk majsstivelse
citronsaft
salt
peber

Tilbehør:
ristede tomater
ris kogt med soya og champignon

Spæk sejfileterne med hellefisk i mindre stykker ved at stikke dem ind med spidsen af en kniv. Drys med peber. Kog vand, bouillon og gurkemeje sammen i en bredbundet gryde. Damp fisken heri i ca. 5 min. Tiden varierer efter filetens tykkelse. Tag fisken op, og hold den varm.
2½ dl kogefond jævnes med A38 eller syrnet fløde og majsstivelse rørt sammen. Lad det koge 3-5 min. Smag til med salt, peber og citronsaft. Læg fileterne op i et fad, og hæld den varme sovs over.
Serveres med halverede tomater, ristet på en hed pande, samt ris kogt med 2 spsk soya og 150 g champignon i tynde skiver.

NB: Fisken kan også spækkes med udvandede ansjosfileter.

Kilde: Levnedsmiddelstyrelsen: “Let Nok”, 1994 – Rasmus Bo Bojesen

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.