Kategorier

Løgsuppe for viderekomne

(4 personer)

3/4 kg store løg
4 spsk olivenolie
1 tsk brun farin
1 l vand + oksebouillonterning eller 1 dåse oksebouillon + 1 l vand
1 kvist timian
1 laurbærblad
evt. ½ dl sherry
salt, peber
2 æggeblommer
100 g reven emmentalerost
Franskbrødscrouton’er
20 g smør

Skær løgene i smalle både og brun dem godt i olivenolie i en tykbundet gryde. Tilsæt brun farin og lad det karamelisere lidt. Tilsæt vand og bouillonterning, timian, laurbærblad, salt og peber. Lad suppen koge ved svag varme i 20 min. Tag laurbærblad og timian op. Tag derefter løgene op med en hulske og blend dem. Pisk æggeblommerne med sherry og den revne ost og kom det i blenderen sammen med løgpuréen. Hæld det tilbage i gryden og varm det op – det må ikke koge. Smag til. Skær daggammelt franskbrød ud i terninger, som ristes på panden (evt. i gyldent smør), og server dem til suppen.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.