Kategorier

Laksemousse

12 personer

ca. 1½ kg fersk laks
salt
hvid peber
2 citroner
1 porretop
1 bundt dild
10 blade husblas
1 dåse hummersuppe
100 g mayonnaise
200-400 g pillede rejer
2 æggehvider
100 g hummerhaler

En eventuel frossen laks optøes langsomt i køleskabet. Den skylles, skæres i tykke skiver og dryses med lidt salt. Stænk saft af ½ citron over fisken og lad den trække køligt ca. 15 minutter.

Kog lage af ca. 1 liter vand med 2 tsk salt, 10 peberkorn, ½ vasket citron i skiver, 6-8 dildstilke og porretop. Læg lakseskiver i og damp dem formeget svag varme 10-15 minutter efter skivernes tykkelse. Sæt gryden koldt og lad laksen aføle i lagen.

Læg husblas 15 minutter i koldt vand. Fjern skind og ben fra laksen, og hak kødet fint eller kør det i blender eller food processor sammen med hummersuppen. Smelt husblas over svag varme og rør 1 dl kodt, siet kogelage i. Rør husblasen i laksemassen sammen med mayonnaise, grofthakket rejer og fintklippet dild. Smag til med salt og peber og vend pisket æggehvider i.

Skyl 2 skåle med koldt vand og fyld moussen i. Dæk med plastfolie og sæt skålene i køleskab natten over. Før en kniv rundt langs skålens kant, hold dem et øjeblik ned i varmt vand og vend moussen ud på fade. Pynt med optøede, afdryppede hummerhaler, dild og citronskiver. Serveres med brød.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.