Kategorier

Laksekoteletter på grill med urtekartofler

Grill, Fisk, Laks – Personer: 4

4 laksekoteletter (… 125-150g)

Dressing Til Pensling:
½ dl olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
1 tsk fransk sennep
2 fed presset hvidløg
friskkværnet grønne peberkorn

Urtekartofler:
1 kg nye danske kartofler
40 g plantemargarine

Friske krydderurter:
persille, kørvel, purløg, Brøndkarse, oregano m.v.

Lakseskiverne renses og skylles, tørres og pensles med dressing. Skiverne lægges i grillnet. Beregn 5-6 min. på hver side. Drys lidt tørret esdragon over stegningen – det giver smag og duft. Serveres med urtekartofler, flütes og dagens salat med dressing.

Urtekartofler: Kartoflerne skylles og renses let, tørres og lægges på bagepapir med små klatter margarine – herover hakkede urter og lidt salt. Bagepapiret foldes om kartoflerne, lukkes med clips eller hæftemaskine således, at der er hold om kartoflerne. Bages ved 180-190° i ca. 35-40 min. Serveres rygende varme.

Kilde: Andre Dewald, 13 Maj 93

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.