Kategorier

Grøn paté med kalkun

2 kalkunschnitzler (ca. 200 g)
saft af ½ citron
peber
500 g hakket kalv og/eller hakket flæsk (ca. 10% fedt)
2 skiver sandwichbrød uden skorpe
1½ dl letmælk
1 æg
1½ tsk salt
peber
1 pk. bl. frosne krydderurter og 1 pk. frosset purløg eller 4 spsk bl. friske krydderurter, f.eks. persille, purløg og kørvel
1 tsk olie til formen
3-4 tynde skiver bacon

Tilbehør:
pastasalat med solsikkeskud og brød

Skær kalkunschitzlerne i fingertykke strimler, og lad dem trække med citronsaft og peber.
Rør imens farsen: Smuldr brødet, og hæld mælken over. Når brødet er blødt, røres æg, kød, salt, peber og krydderurterne i. Smør en form på 1 liter med lidt olie. Kom halvdelen af farsen i. Tryk kalkunstrimlerne ned, og dæk med resten af farsen. Læg baconskiverne ovenpå, og dæk med alufolie.
Bag patéen på nederste ovnrille 1 time ved 170°. Læg et pres over, og stil den koldt til næste dag. Smager bedst kold, men kan også spises varm.

Kilde: Levnedsmiddelstyrelsen: “Let Nok”, 1994 – Susanne Palmqvist

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.