Kategorier

Fyldte kyllingelår med champignonsauce

Hovedretter, Fjerkræ, Vin m.m. – Personer: 4

4 hele kyllingelår

Fyld:
100 g kyllingefilet
1 lille æggehvide
½ dl fløde
1 lille finthakket skalotteløg
½ spsk friskhakket oregano
salt og peber

Sauce:
15 g smør
100 g champignons
1 dl hvidvin
1 tsk Maizena
½ dl fløde

Tag det øverste ben ud af kyllingelårene: skær fra bagsiden af lårene ind til benet og rundt om det med en skarp kniv. Til fyldet mixes kyllingefileten i foodprocessor sammen med æggehviden, lidt salt og peber, skalotteløg og oregano. Tilsæt fløde, til konsistensen er passende farsagtig. Fordel farsen i de udbenede lår og læg det løse skind over farsen. Bind et stykke bomuldsgarn om, så de holder sammen. Gnid lårene med salt og peber og brun dem godt på alle sider i smørret. Skær de rensede champignons i skiver og svits dem med. Hæld vin ved og småsteg lårene 25-30 min., til de er møre. Tag lårene op og hold dem varme under folie. Jævn skyen med maizena rørt ud i fløde og smag saucen til med salt og peber. Serveres med persillekartofler og små rosenkål.

Kilde: Stine Hansen, 23 Aug 93

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>