Kategorier

Fyldte artiskokker

Grøntsager 4 personer

4 store artiskokker
50 g kogt skinke
1 skiver Mortadella
50 g kødrester, kalv eller kylling
1 glas tør hvidvin
1 spsk hakket persille
1 spsk reven Parmesan
4 tynde skiver bacon
reven muskatnød
olivenolie
salt – friskkværnet peber
1 citron – til kogningen

Trim artiskokkerne og fjern ‘høet’ indeni med en ske. Kog dem i rigeligt saltvand med citronkvarter og en smule Maizena eller kartoffelmel i en halv snes minutter. Dræn dem og slå koldt vand over. Lad dem dryppe af med bunden i vejret. Hak skinken, Mortadellaen og kødet og rør det sammen med persillen, Parmesanen, krydderierne og halvdelen af vinen. Fyld farsen i artiskokkerne og sæt dem i et olieret, ildfast fad. Læg en skive bacon ovenpå hver artiskok og bag en halv times tid ved stærk varme i ovnen. Spæd fra tid til anden op med resten af vinen, fortyndet i lidt vand. Servér varme.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.