Kategorier

Fiskepostej med gulerodssauce

Fisk 4 personer

Fiskefars:
1 dl mælk
2 æg
1 zittauerløg
1½ dl små persillekviste
1½ dl små dildkviste
3 spsk hvedemel
3 spsk kartoffelmel
500 g sejfilet/torskefilet i mindre stykker
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber
250 g rødtungefilet til fyld

Gulerodssauce:
100 g kvark naturel
2½ spsk hvedemel
4½ dl fiskebouillon
2 spsk groft hakket zitauerløg
2 groftrevne gulerødder
25 g smør
1½ tsk groft salt
½ tsk tørrede rosa peberkorn

Pynt:
Groftrevet gulerødder

Tilbehør:
Kartofler og broccoli

Bagetid: Ca. 1 time ved 175°

Fiskefars: Kom ingredienserne til fiskefarsen i en foodprocessor/hurtighakker i nævnte røkkefølge. Hak dem ved hurtigste hastighed i 10-15 sek. Farsen skal være sammenhængende. Lad den stå tildækket og koldt ca ½ time. Halver rødtungefileterne på langs. Fordel fiskefars og rødtunge fileter lagvis i en smurt ovnfast form, ca 1½ liter. Start og slut med fiskefars. Dæk formen med låg eller alu-folie og bag rettern midt i ovnen.

Gulerodssauce: Rør kvark og mel sammen og rør fiskebouillonen i lidt efter lidt. Svits løg og gulerødder i gyldent smør i en tykbundet gryde i ca. 5 min. Tilsæt kvarkblandingen, salt knuste peberkorn. Lad saucen kog ved svag varme og under låg i ca 10 min. Smag saucen til.

Tip: Fiskepostejen er også velegenet kold som fx forret (6pers) med fennikelsauce og flütes. Anret postejen i skiver på portionstallerkner. Pynt med letkogte gulerodsskiver, dild og lidt af saucen.

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>