Kategorier

Estanboli ba gushi

(4 pers)

1 stort løg
ca. 100 ml olie
1 tsk gurkemeje
salt, peber
200 g koncentreret tomatpuré
2 store tomater
150 g hakket oksekød
1 stor kartoffel
600 g ris
krydderier som f.eks. timian, urtesalt, krydderurtemix eller lign. kan sagtens tilsættes, men med måde.

Læg risene i blød i lunkent vand ca. ½ time i forvejen. Hak løget og svits det i 100 ml olie. Kom kødet i og brun det i 10 minutter. Tilsæt gurkemeje, salt og peber. Hæld risene ovenpå. Hak tomaterne og kartoflen i små tern og kom dem i gryden. Kom tomatpuré og vand i gryden.
Vandet skal dække kartoflerne med mindst 2 cm. Rør rundt og kog ved høj temperatur under låg indtil vandet er kogt væk.
Form med en grydeske grydens indhold til en kegle (ligesom de iranske ris). Skru ned til laveste blus og lad det koge yderligere 10 minutter.

Opskriften er indsendt af Aino Brentved

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.