Kategorier

Chokolademousse med Cointreau

6 personer

175 g mørk chokolade
1 dl friskpresset appelsinsaft
4 æg
15 g smør
1 spsk Cointreau
3 spsk sukker

Tilbehør:
vanilleis
appelsinsauce
ristede mandelflager

Chokoladen skæres i mindre stykker og smeltes sammen med appelsinsaft i en gryde. Koges igennem til den begynder at blive tykkere i konsistens. Gryden tages af varmen og æggeblommerne piskes i i en ad gangen. Smør og Cointreau piskes i. Stilles til afkøling til den er lunken. Æggehviderne piskes lige netop stive, sukker tilsættes under piskning indtil konsistensen er marengslignende. Æggehviderne vendes i den let afkølede chokolademasse og hældes op i en skål. Stilles i køleskabet i 6 timer.

Servering: Ved anretningen hældes først lidt appelsinsauce på en tallerken, herpå anrettes chokolademousse med vanilleis og drysses med mandelflager.

Minder om denne opskrift:

1 comment to Chokolademousse med Cointreau

  • Juhulie

    Den skønneste mousse jeg nogensinde har smagt. Anbefalelsesværdig som kagecreme i en chokoladekage med appelsin.