Kategorier

Camarones con almendras, rejer med mandler

Mexicansk, fisk 6 personer

400 g rejer, nykogte… eller fra dåse
350 g aspargeshoveder
1 lille glas pim. fyldt oliven, grønne
2 spsk olivenolie
4 forårsløg
2 spsk tomatpuré
1 citron
1 nip sukker
½ tsk salt
½ tsk peber, friskkværnet
3 spsk tomatketchup
2 stænk Worcestershiresauce
2 stænk tabascosauce
75 g mandelflager
6 salatblade

Hak løgene fint, skær salatbladene i strimler og pres citronen. Hvis der bruges dåserejer skal de stilles til afdrypning. Det samme gælder aspargeshovederne. Væden fra begge dåser skal gemmes. Skær de fyldte oliven i skiver. Varm olien på en pande og svits løgene i 3 min. Så tilsættes væden fra rejer og asparges samt tomatpuré, citronsaft, sukker, salt, peber, tomatketchup, Worcestershiresauce og Tabascosauce. Rør godt rundt og lad blandingen simre sagte i 5 min. Så tages panden af blusset, og rejer, mandelflager og olivenskiver røres i, efter at der er taget lidt af hver del fra til pynt. Bland alt godt og stil det til afkøling. Inden retten serveres fordeles salatstrimlerne på 6 tallerkener. Herover arrangeres rejeblandingen, og retten pyntes med olivenskiver og aspargeshoveder plus et par rejer.

Kilde: Lars Olesen

Minder om denne opskrift:

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>