Kategorier

Boller i carrysauce

1 portion fars til kødboller
vand
salt
evt. 2 løvstikkeblade eller selleritop
½ dl finhakket løg
20 g dulle
1 lille skrællet madæble
1-3 tsk carry
2-3 spsk mel
ca. 6 dl kødbollevand
evt. ¼ tsk tørret estragon

Sæt en gryde med stor overflade over varmen med letsaltet vand. Læg evt. kryddergrønt i gryden. Rør farsen igennem. Dyp en spiseske i det kogende vand, og form bollen med ske og hånd. Læg den i det kogende vand. Man kan kun koge et lag boller ad gangen. Dæmp for varmen, når alle bollerne er i gryden. Kog bollerne til de føles stive, 8-10 min. Tag dem op med en hulske, og læg dem til afdrypning i en sigte. Kog resten af bollerne.
Hak løgene fint. Damp dem klare i dullen, uden at de tager farve. Drys carry og finrevet, skrællet æble i, og lad det svitse lidt. Drys melet over, og rør til det er helt opsuget. Hæld lidt siet kødbollevand i under konstant piskning. Tilsæt resten af det afmålte kogevand, samt evt. estragon. Lad saucen småkoge 5 min. Smag den til. Varm bollerne i sovsen.

Opskriften er indsendt af Brian og Jeanette

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.