Kategorier

Vandkringle

2 stk.

Dej:
500 g mel
200 g smør
2 tsk kardemomme
25 g gær
2 ½ dl mælk
3 æg
75 g sukker

Glasur:
100 g florsukker
2 ½-3 tsk citronsaft

Hak mel og smør sammen og findel det til en grynet masse. Bland kardemomme i. Rør gæren glat med lidt mælk og hæld det i sammen med resten af mælken. Pisk æg og sukker lyst og skummende og hæld det i. Rør dejen godt sammen og lad den hæve, tildækket, køligt, i 4-5 timer. Ælt den let sammen, del den og tril den til to stænger, der lægges på plade med bagepapir. Trykkes flade, ca 12 cm brede. Efterhæver, tildækket og lunt, til dobbelt størrelse. Pensles med vand og bages på nederste rille i forvarmet ovn ved 200 grader i ca 30 min. Afkøles på plade. Rør glasuren og bred den på den afkølede kage.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.