Frokostret – Personer: 4
175 g smør
300 g mel
1 tsk salt
1 tsk eddike
1 æg
1 spsk vand
Fyld:
1 lille rød peberfrugt
1 stort løg
1 lille grøn peberfrugt
1 spsk olie
250 g champignon
1½ dl ris
1 dåse tun
2½ dl vand
150 g kvark
1 tsk salt
sammenpisket æg til pensling
Smørret smuldres i melet. Salt, eddike, æg og vand tilsættes og dejen samles. Dejen rulles ud til et rektangel ca. 30*35 cm, der placeres på en bageplade med bagepapir. Champignoner skæres i kvarte, og peberfrugt skæres i tern. Løget hakkes og svitses i olien. Ris tilsættes og svitses med i nogle min. Vand hældes ved, og risene koges møre ca. 15-20 min. Når halvdelen af tiden er gået, tilsættes champignoner og peberfrugter. Risblandingen køles af. Tun og kvark blandes i risen, der fordeles i midten på dejen. Dejen pensles med æg på kanterne og foldes om risblandingen. Lukkes i begge ender og sættes på sammenføjningen. Pensles med æg og bages i en 225° varm ovn i 15-20 min.
Kilde: Andre Dewald, 04 Aug 93