Kategorier

ORANGESNITTER

Der anvendes :
5 appelsiner
1 kop vand
2 kopper sukker
overtrækschokolade
“Snitterne” ser ikke ud af så meget, men der er et stort arbejde med at forberede dem. De er til gengæld ikke dyre at lave – og chokoladeovertrukne orangesnitter er meget lækre.

Fremgangsmåde :
1 : Skær appelsinerne i to dele og pres saften ud. Den kan efterfølgende nydes. Bring en gryde vand i kog og dyp skallerne heri i et minut. Læg orangeskallerne i koldt vand i en krukke. Lad dem trække i 14 dage et koldt sted. Skift vandet hyppigt, gerne flere gange dagligt, da det kan få en stram lugt. Skrab kødet ud med en ske, når skallerne føles bløde.

2 : Bring vand og sukker i kog. Tag det fra varmen. Læg skallerne i sukkerlagen og lad dem stå til næste dag. Hæld lagen fra – kog atter og hæld den over skallerne. Sidste gang : Giv lagen og skallerne et kort opkog i gryden. Tag det fra varmen og lad stå og sylte i 6-8 dage.

3 : Lad skallerne dryppe godt af på en rist. Skær dem i passende strimler. Overtræk dem to gange med chokolade, når de er tilpas tørre.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.