Kategorier

MÆLKECHOKOLADETRØFLER MED CITRON, KARDEMOMME OG BLÅ ÅLBORG

Der anvendes :
375 g mælkechokolade, ca. 40% kakao
2 dl fløde
0,5 dl blå Ålborg
65 g smør
4 stk. kardemomme, knust
50 g sukker
saft af en halv citron
skal af 1 citron

Fremgangsmåde :
1 : Hak chokoladen fint. Varm sukker, citronsaft – og skal op til sukkeret smelter. Hæld fløden i, sammen med knust kardemomme, kog op og sigt så blandingen langsomt over chokoladen, mens der røres i chokoladen (Vil den varme væske ikke helt opløse chokoladen kan omrøringen færdiggøres over vandbad).

2 : Når blandingen er ca. 40 grader varm tilsættes Blå Ålborg og smørret og der røres til blandingen er helt homogen. Trøffelmassen hældes i en firkantet form beklædt med film. Stilles ved stuetemperatur til massen sætter sig. Skæres i passende stykker, der vendes i kakao, eller henstår endnu et døgn for at blive overtrukket med smeltet chokolade og derefter vendt i kakao.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.