Kategorier

Natmadsstærte

3¼ dl hvedemel
125 g koldt smør
½ tsk salt
ca. ½ dl koldt vand

400 g hk. oksekød
15 g smør
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 tsk salt
½ tsk merian
peber
2 æg
2½ dl mælk
50 g reven granaost
3 tomater

Smuldr smørret i melet, til det ligner reven ost. Tilsæt salt og vand og ælt dejen let sammen. Lad den hvile i køleskab mindst 1 time, den kan såmænd ligge der op til et par uger.
Pil og hak løg og hvidløg. Brun kødet i smøret på en pande og tilsæt løg og hvidløg. Krydr med salt, merian og peber og tag panden fra varmen.
Pisk æg, mælk og ost sammen i en skål. Skær tomaterne i skiver.
Rul dejen ud og beklæd en tærteform på ca. 24 cm. med dejen. Prik bunden med en gaffel og læg et stykke sammenrullet alufolie langs kanten. Forbag bunden ca. 10 min. ved 200º, den skal kun lige blive gylden i kanten.
Fordel kødfyldet i tærtebunden. Hæld æggeblandingen over og pynt med tomatskiverne. Bag tærten færdig 20-25 min. ved 200º, til æggemassen er fast og gylden.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.