4 personer
2 små søde meloner
hindbærmousse:
250 g hindbær
1 lille håndfuld mynteblade
2 spsk orangelikør
¼ l piskefløde
honning eller sukker efter smag
Skær melonerne midt igennem på tværs og tag kernerne ud med en ske. Skær evt. takker i kanten med en kniv. Skær melonerne flade i bunden, så de kan stå på et fad eller tallerken.
Hindbærmousse: Miks hindbær i foodprocessor eller blender sammen med mynteblade og orangelikør og smag til med honning. Pisk fløden stiv og vend den i hindbærrene. Sæt massen i fryseren en times tid, så den er gennem kold, men ikke frosset. Anret moussen i de udhulede meloner, pynt med mynte og server dem straks.