18 stykker
5 dl håndvarmt vand
1 spsk sukker
50 g gær
75 g smør
1 tsk stødt kanel
1½ tsk salt
ca. 600 g hvedemel
Til pensling:
1 æg
1 spsk fløde
Drys:
sesamfrø
Smuldr gæren i et fad og hæld vandet over. Tilsæt sukkeret og rør til gæren er opløst. Tilsæt smør, kanel og salt og arbejd melet i lidt efter lidt. Slå dejen godt og stil den til hævning med et tyndt viskestykker over i ca. 40 minutter. Slå dejen sammen og del den i 2 portioner. Rul hver portion til en pølse, der igen deles i 9 stykker. Form boller, sæt dem på en bageplade og lad dem hæve 25 minutter med et viskestykker over. Pisk ægget let sammen med fløden og pensl bollerne forsigtigt med blandingen. Drys med sesamfrø og bag bollerne på næstnederste rille ved 200 grader i ca. 20 minutter.