Kategorier

Henriks falafler (Mellemøsten)

Hovedretter, Forretter, Vegetar, Bønner m.m. – Personer: 4

250 g Kikærter
50 g Bulgur
2 Fed hvidløg
1 ts Salt
1 ts Sød chili
1 ts Spidskommen
2 Æg
1 bn Persille

Sæt kikærterne i blød i rigeligt koldt vand natten over – mindst 12 timer. Bulguren udblødes i 1 ½ dl. vand i ca. 1 time. Man tager sin foodprocessor (min. 8088, 12 mHz) og tager låget af. Man hælder vandet fra kikærterne. Man hælder kikærterne i foodprocessoren. Man hælder evt. overskydende vand fra bulguren. Man hælder bulguren i foodprocessoren. Man grovhakker persillen. Man kommer persillen i foodprocessoren. Man hakker de 2 fed hvidløg. Man anbringer hvidløgene i foodprocessoren. Man tilsætter kryderier. Man kommer de 2 æg i (uden skal). Man sætter låget på foodprocessoren. Man starter dyret. Man stopper efter passende tid og skraber massen ned fra siderne, hvorefter man ufortrødent kører videre til alt er findelt og smattet. Denne delikate masse formes til små boller og steges i rigelig olie, enten på pande eller i gryde, til de er smukt gyldenbrune. Kan serveres i pitabrød med diverse tilbehør. Klæder også friterede blæksprutter godt – giv en god, stærk hvidløgsmayonnaise og grøn salat til.

Kilde: Henrik Christensen, Stine Hansen, 23 Aug 93

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.