Kategorier

Grønne blade med croutoner, sennepsdressing og pocherede æg

4 personer

4 håndfulde grønne blade, f.eks. mælkebøtter, rucola, sennep, spinat el.lign.
4 skiver daggammelt brød
200 g bacon
2 spsk dijonsennep
1 spsk vineddike
2 spsk vand
½ dl olivenolie, gerne mild
salt
peber
4 æg, meget friske
½ dl eddike

Dressing: Pisk sennep, eddike og vand sammen. Pisk olien i lidt efter lidt. Smag til med salt og peber.

Bring 2 ltr. vand i kog i en smal høj gryde. Tilsæt eddike og salt. Når vandet koger meget svagt slås æggene ud i hver sin skål og listes forsigtigt ned i vandet og pocheres ca. 3 minutter. Tages op. Kom æggene i koldt vand et kort øjeblik, tag dem så op og lade dem dryppe af på et klæde. Fjern evt. de værste æggehvidetrævler.
Skær baconen i tern på ca. 1×2 cm. Giv dem et hurtigt opkog og sauter dem derefter let på en pande. Skær brødets skorper bort. Skær krummen i 2×2 cm store tern. Steg brødet letgyldent på en pande i lidt olie. Rist det færdigt på pande eller i ovn.
Skyl de grønne blade grundigt, dup dem helt tørre. Vend med det meste af dressingen. Smag evt. resten af dressingen til med salt og peber før den vendes i salaten. Garnér med bacon, pocheret æg og croutoner.

Kilde: Meyers Køkken

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.