Kategorier

Fyldte pandekager

Pandekagerne er fryseegnet med eller uden fyld. De kan desuden rulles om kødsovs eller pizzafyld.

250 g mel
½ tsk salt
5 dl mælk
4 æg
ca. 3 spsk olie

Fyld:
500g hvidkål
1 løg
1 porre
2-3 gulerødder
2 stilke blegselleri
2-3 spsk olie
1 fed hvidløg (kan undlades)
1½ dl tomatketchup
kinesisk soya
salt
peber

Bland mel med salt. Rør mælken i til en klumpfri jævning. Rør æggene i et ad gangen. Lad dejen hvile 30 minutter. Rør olie i. Kom lidt fedtstof på panden til den første pandekage. Bag 16-18 tynde pandekager af portionen.

Fyld: Snit kålen fint. Pil og hak løget. Skær porren i ringe og riv gulerødderne groft. Skær blegselleri i smalle strimler. Varm olien og svits grønsagerne heri. Tilsæt evt. knust hvidløg og tomatketchup, og krydr med kinesisk soya, salt og peber. Lad blandingen snurre 10-15 minutter. Fordel fyldet på pandekagerne og rul dem sammen. Læg de fyldte pandekager side om side i folieform eller fad der tåler nedfrysning.

Ved servering: Sæt de frosne pandekager i en 200 grader varm ovn 25-30 minutter.

Minder om denne opskrift:

Comments are closed.